Bjarnes Blog
"Forjættende og visionært.
Et sted hvor gamle livsanskuelser brydes med nye normer og kunstneriske udtryk bearbejdes, modsiges, forkastes - hvor nye ideer fødes og debatteres."
Kære Læsere
Forstander Jacob lykke på Esbjerg Højskole har netop i dag, 3. januar lagt materialet vedrørende kurset om opera på Esbjerg Højskole fra Fredag den 1. - Torsdag den 7. April 2011 ud på skolens hjemmeside. Det er det samme materiale som jeg præsenterer på min hjemmeside.
Det er dejligt at kunne starte det nye år med et godt operakursus som gnistrer af energi og oplevelser. De første tilmeldinger er allerede på plads.
Glæden ved at kunne præsentere en perlerække af formidlere med stor viden og indsigt i musikken og operaens verden er meget stor og opmuntrende. På en lang række områder er foredrageholderne nye navne som besidder den svære egenskab at kunne formidle på et højt niveau. Nogle af de gamle kendinge er stadig på programmet; men nye folk er kommet til fordi det er nødvendigt at møde nye indfaldsvinkler og andre tilgange til stoffet for at kunne inspirer og berige os med nye tanker.
Formålet med disse kurser om Opera er først og fremmest at skabe livsglæde gennem aktiv deltagelse i det liv vi lever sammen og med hinanden. Kurserne skal foregå i en atmosfære hvor vi deler glæder med hinanden i et fællesskab hvor der plads til at være sig selv; men også et fællesskab hvor vi tager del i det som foregår med en munter attitude som er med til at skabe nærvær for andre og dermed øge glæden ved at være med til at skabe et vellykket kursusforløb.
Esbjerg Højskole har en køkkenchef som har været de store steder og fine restauranter med mange udmærkelser. Med ham får vi en enestående mulighed for at kunne præsentere noget nyt. Og det gør vi.
Vi har bedt ham om at lave en Gourmet-middag til os. Det bliver spændende at smage. Jeg ved godt at mange ikke interesserer sig for mad på det niveau. Men jeg synes at vi skal udnytte alle de kulører vi har på paletten eller med et andet billede: Bruge alle vores sanser til at suge livsglæde til os.
Solofløjtenist i DR Symfoniorkester, Toke Lund Christiansen har en overraskelse med til os på Operakurset: Han kommer sammen med Elisabeth Westenholz, pianisten i verdensklasse. Og Toke har lovet at de vil spille et stykke for os.
Det er jo en gave at få og det glæder mig at vi er mange til at dele den. De to kunstnere skal samme eftermiddag spille en koncert sammen i Randers.
Lilo Sørensen fortæller om Rossinis "Baberen i Sevilla". Det er så herligt med Lilo Sørensen: Hun magter det hele og på en overbevisende måde. Man bliver altid så glad når hun taler. Hun har det engagement som skal til for at vinde os.
Samarbejdet med Lilo Sørensen er meget berigende for kursister og for mig som arrangør. Tak skal du have, Lilo!
Samarbejdet med Martin Guldberg er af en særlig karakter. Det vil jeg fortælle jer på kurset når jeg introducerer Martin.
Som tidligere administrativ leder af Operaen i Esbjerg var han medansvarlig for opsætningen af Wagners Ringer i samarbejde med Stig Fogh Andersen. Og det var bl. a. med til at Martin fik et praktisk og indholdsmæssig forhold til arbejdet bag scenen.
Det er herligt at kunne byde Martin velkommen i den faste stab af formidlere jeg benytter mig af og glæder mig over.
Det var så den lønforhøjelse!!
Nå, spøg til side: Velkommen til et kursus på Esbjerg Højskole hvor faciliteterne er helt i top, værelserne super og maden i særklasse.
godt nytår
Bjarne
Kontakt
| - telefon: | 75 21 00 36 |
| - mobil: | 28 50 30 70 |
| - skype: | 36 98 11 40 |
| - email: | info@bjarneholm.dk |
Manden bag
Et kursus eller en rejse med Bjarne Holm er ofte en overraskende totaloplevelse.
Bugré / Barbarossa
Fremragende højtalere til opera: www.barbarossa.dk